Behandling af skader

Ved første møde får jeg gennem samtale og grundig undersøgelse indsigt i din skade eller de symptomer du måtte have. Jeg benytter mig af forskellige bløddels- og ledfrigørelsesteknikker, der understøtter hinanden:

  • Dyb fysiurgisk massage
  • Active Release Technique
  • Ledfrigørelsesteknikker
  • Akupunktur

 

I den akutte fase kan jeg ikke hjælpe dig, men du kan hjælpe dig selv ved at følge PRICE-princippet:

  • Protection
  • Rest
  • Ice
  • Compression
  • Elevation

 

Når den akutte fase er overstået kan du gennem behandling opnå hurtigere heling af din skade, og måske vigtigst af alt, genvinde normal funktion og bevægelse. Oftest vil en skade betyde et ændret bevægelsesmønster, der ikke nødvendigvis ændrer sig, når skaden er overstået. Det vil potentielt øge risikoen for skader.

 

Behandlingen sigter mod at øge blodgennemstrømningen i det berørte væv, afslappe spændt væv og sikre fri bevægelighed i leddene.

 

Du vil blive instrueret i øvelser, der supplerer behandlingen og forebygger tilbagefald.

 

Fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage er en dybdegående og meget grundig massageform, der giver patienten et resultat her og nu.

 

Muskelspændinger, der ofte pådrages ved monotone arbejdsbevægelser, stillesiddende arbejde eller stress, kan med tiden forårsage gener som hovedpine, irritation og nedsat koncentrationsevne. En korrekt udført massage vil kunne afhjælpe de ubehagelige symptomer og i langt de fleste tilfælde holde dem helt på afstand.

 

Den dybdegående massage er også et velegnet redskab i forbindelse med forebyggelse, behandling og genoptræning af idrætsskader.

 

Massagen, der i sig selv virker afstressende og beroligende på nervesystemet, har blandt andet til hensigt at øge blodgennemstrømningen og fjerne affaldsstoffer i de berørte områder.

 

Lider man ikke af muskelspændinger eller symptomer som følge af skader, men blot vil forøge sit velvære, er fysiurgisk massage også velegnet.

 

Active release technique

ART er et unikt og effektivt massagebaseret behandlingssystem af kroppens bløddelsvæv, og behandler problemer med muskler, sener, ligamenter, fascia og nerver. Problemer som

  • Hovedpine
  • Rygproblemer
  • Carpal tunnel syndrome
  • Skinnebenssmerter
  • Skuldersmerter
  • Iskias
  • Hælsporer
  • Knæproblemer
  • Tennisallbuer

 

er kun en lille del af de tilstande, som kan løses hurtigt og permanent med ART. De har alle en ting til fælles; de er ofte et resultat af overbelastning.

 

Hver enkel af disse faktorer kan skabe hårdt, tykt arvæv i det berørte område. Arvævet klæber og låser sig fast til andet væv, der skal bevæge sig frit. Efterhånden som arvævet udvikler sig, bliver muskler kortere og svagere, overspændte sener bliver inflammerede og nerver kan blive fanget Hvordan opstår overbelastningsskader?

 

Overbelastede muskler/andre strukturer ændrer sig på tre vigtige områder:

  • Akut skade (slag, overrivning osv.)
  • Akkumulering af mindre overrivninger af væv (micro traumer)
  • For lidt ilt til vævene (hypoxia)

 

i vævet.

 

Hvordan er en ART-behandling?

 

En ART behandling er faktisk en kombination af undersøgelse og behandling. ART behandleren bruger sine hænder til at vurdere struktur, spænding og bevægelse af muskler, fascie, sener, ligamenter og nerver. Spændt eller stramt væv behandles ved at kombinere en præcis orienteret spænding med meget præcise bevægelser af patienten. Med viden om musklers (eller andre væv) placering og bevægelsesmønstre kan behandleren ved en kombination af bevægelse og berøring blive meget præcis i behandlingen og adskille væv fra hinanden.

 

Manuel terapi er i sin enkelthed et udtryk, der dækker over det at behandle med hænderne. Formålet er med forskellige bløddelsteknikker at genoprette normal funktion i leddet. Det kan være alt fra forsigtige udstrækninger af muskler og bindevæv, gentagne rytmiske ledbevægelser, afspænding af stramt væv, MET-teknikker og korrigering af låste led (manipulation).

 

 

Manuel terapi

Da det altovervejende er en ubalance i muskulaturen, der er årsag til dysfunktioner i leddene, vil de manuelle teknikker blive fulgt op af massage. Symptomer som hovedpine, iskiassmerter, facetledslåsninger, nedsat bevægelighed, visse former for skuldersmerter, lændehold og hold i nakken er eksempler på problemstillinger, der kan løses ved hjælp af manuel terapi.

 

Akupunktur

I klinikken anvendes akupunktur fortrinsvis ved muskel- og ledsmerter. Ved indstik af nåle frigøres stoffet adenosin, der har en karudvidende og smertestillende effekt – to meget vigtige faktorer ved muskelubalancer. Trods min uddannelse som akupunktur inden for traditionel kinesisk medicin, har jeg specialiseret mig i muskel- og ledsmerter. Skader eller tilstande, hvor der med akupunktur kan opnås gode resultater er:

  • Tennis- og golfalbuer
  • Lægsmerter
  • Hælsporer
  • Skuldersmerter
  • Knæsmerter
  • Hofte- og lændesmerter

 

Akupunkturen kombineres ofte med andre manuelle tek.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *